Gentagelsestvang
Da jeg endelig fik begyndt, kunne jeg ikke holde op. Siden har jeg befundet mig i repetitionstvangen. I desperation begav jeg mig ud i verden for at undslippe denne blinde gliden ud af dødfødte tangenter, men det gjorde kun ondt værre. Jeg blev brændt af i solen og fortsatte mine evindelige gentagelser - og skrev kun mere af det samme.
Jeg har derfor udgivet fortsættelse, fordi jeg var tvunget til at gøre netop det, men det slutter ikke her. En fortsættelse må jo nødvendigvis være én lang uafsluttet bevægelse.